Om Friberg Kommunikation





Bag firmaet står jeg - Maiken Riis Friberg.


Jeg har specialiseret mig i kommunikation, der handler om fællesskaber. Det kan være politisk kommunikation eller kommunikation fra medlemsorganisationer, foreninger, partier og andre steder, hvor man er sammen i et værdifællesskab eller meningsfællesskab. Sagen er det vigtige, men det er talspersonen også, og derfor kigger jeg altid på personerne bag.  


Jeg bruger alle mine værktøjer fra mange års erfaring bl.a. fra et parti på Christiansborg, fra en patientforening, fra en fagforening og senest fra andelsfællesskabet Coop amba, hvor jeg har været kommunikationschef og chefredaktør for Samvirke.

 

Jeg har altid praktiseret at være 'spillende træner' og arbejdet både med de store linjer i en stærk strategisk kommunikation og ned til de meget taktiske og detaljerede indsatser i kommunikationsplaner. Begge dele giver så god mening.


Jeg tror på, at et godt samarbejde giver de bedste resultater, så jeg gør meget ud af at forstå kundens hovedbudskab og primære mål med kommunikationen. 


Jeg er uddannet i statskundskab med vægten på politisk kommunation, og jeg er efteruddannet inden for kommunikation, kampagne, strategi, ledelse, projektledelse, digitale medier og meget andet. Hele min karriere har jeg arbejdet i krydsfeltet mellem kommunikation og politik, hvor ord, billeder og kontekst er afgørende.


Jeg har boet i USA, i Paris og i Bruxelles, og jeg kan lide sprog - også det danske. Jeg er spacenørd, og jeg kan tegne, ro kajak og synge lidt.  Den kreative åre er nyttig, når jeg arbejder, for formen af budskabet er ofte afgørende for modtagelsen. 


Lad os se, hvad vi kan udrette sammen.

MAIKEN RIIS FRIBERG

STIFTER OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

Sagt om kommunikation:


"I had no trouble communicating. The players just didn't like what I had to say."


Frank Robinson, amerikansk baseballmanager